Historie

Drømmen om et islamisk center hvor alle muslimer kan være i uanset baggrund, kultur, race, eller etnicitet kan spores tilbage til de tidligere muslimer i Danmark. Denne store drøm blev realiseret i 1994 gennem uselvisk hårdt arbejde og endeløs støtte fra Hujjat ul Islam Haj Seyyed Mohammad Mehdi Khademi søn af afdøde Ayatollah Haj Seyyed Hussein Khademi Esfahani, ved fusionen af tre islamiske centre som blev til Imam Ali Moskéen.

I forlængelse af et foredrag tilbage i 1994, blev Sayyed Khademi inviteret til Danmark – med henblik på at holde en præsentation for herboende shia muslimer. Forløbet fandt sted over en kort periode, hvor deltagerne afsluttende vis var tilfredse med både indhold og struktur af foredragene. I efterspillet heraf blev Sayyed Khademi inviteret tilbage til Danmark. Hans foredrag og seminarier i Danmark var velansete, og der var stødt et større antal deltagere. Herefter blev han også tilbudt at være med til at stifte et kulturhus for shia muslimer i Danmark. Efter nærmere overvejelse kom Sayyed Khademi tilbage til Danmark, hvor han besluttede sig for at bosætte sig permanent. Sayyed Khademi og en gruppe af frivillige herboende danske muslimer satte sig for at leje et lokale, som de kunne anvende som kulturhus for religiøse højtider. I løbet af de efterfølgende år voksede denne mindre skare af entusiastiske frivillige.
En forening blev oprettet, samt en bestyrelse. Repræsentanterne i bestyrelsen afspejlede diversiteten af de forskellige shiitiske grupperinger fra forskellige kulturelle baggrund – her iblandt, iranere, irakere, libanesere, pakistanere og afghanere. Sayyed Khademi blev formand for foreningen ”Imam Ali moskéen” som blev stiftet tilbage i år 2000. En fond blev kort herefter oprettet, hvor medlemmer og frivillige kunne donere til køb af et større og mere egnet kulturhus. Året efter blev grunden på Vibevej 25-27 Nørrebro opkøbt. Ejendommen som var en gammel fabrik blev indvendigt indrettet til en moské. Bygningen udadtil blev kun vedligeholdt og afspejlede ikke nogen særlig identitet af en moské. Der forelå allerede her et ønske om en større renovation af bygningen eller helt at rive bygningen ned, for herefter at bygge en rigtig moské. De tidlige visioner og målsætninger blev nu formaliseret, hvorefter forskellige bevillinger og tilladelser skulle søges fra offentlige instanser. Samtidig ville moskéen indsamle donationer fra privatpersoner i Danmark, i håb om at bygge en moské i den nære fremtid.
I 2005 oplevede vi karikaturtegningerne, hvor muslimer blev centrum i den offentlige danske debat. Bestyrelsen satte sig her proaktivt ind for at arbejde med integration og sameksistens mellem herboende danskere og muslimer; dette via. målrettet kampagner, åbenhus arrangementer og lign aktiviteter. Her blev værdier som åbenhed, gennemskuelighed og respekt sat på dagsordnen – dette i kontekst af demokratiet vi, både som muslimer og ikke-muslimer, værner om. To år efter i 2007, begyndte arbejdet på det nye mosképrojekt for alvor. De forskellige tilladelser, bevillinger, leverandør etc. blev opgjort, hvorefter en større økonomisk indsamling blev iværksat. Der skulle her samles et betydelig større kapital, for at kunne igangsætte selve byggeriet. En offentlig appel til danskere, muslimer som ikke-muslimer, blev søsat, hvor privatpersoner fra nær og fjern støttede op om projektet. I 2010 blev der indgået aftaler med leverandørerne som primært var danske. I enkelte tilfælde blev der indgået kontrakter med ikke-danske virksomheder, dette for at kunne anskaffe specielmateriale som eksempelvis teglsten, marmor og lign., der ikke var til at fremskaffe andet sted i Skandinavien.
Meget er sket siden 1994 og moskeen er i dag blevet en af Danmarks største moskeer, hvor muslimer på tværs af etnicitet dukker til vores arrangementer, det har skabt et helt nyt behov som vi ihærdigt prøver på at imødekomme, den nye generation af muslimer er unge mennesker som enten er opvokset i Danmark, og hvis identitet er en blanding af den danske kultur og deres oprindelseslandes kultur, et udfordring som ikke har været uforudset, men en naturlig konsekvens af at unge muslimer ser sig selv som danske muslimer frem for irakiske-, libanesiske- eller iranske muslimer. er ser sig selv som danske muslimer frem for irakiske-, libanesiske- eller iranske muslimer.

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *